FAQ

Her er en række almindelige spørgsmål om GVU

  • Hvad er relevant erhvervserfaring?

    • Relevant erhvervserfaring er arbejde indenfor den branche, Grunduddannelse for Voksne (GVU) retter sig mod. Arbejdet skal ligge i det arbejdsområde, der er typisk for praktikuddannelsen i den tilsvarende erhvervsuddannelse.
  • Hvordan skal kompetence-vurderingen foregå i praksis?

    • Skolerne tilrettelægger vurderingen så relevante kompetencer, i forhold til GVU-planen, bliver vurderet.
  • Hvis kompetencevurderingen viser, at du behersker noget af et fag, men ikke det hele, skal du så tage hele faget på Grunduddannelse for Voksne?

    • Nej. Hvis skolen vurderer, at du kun mangler dele af et fag, er den kun den manglende del, du skal gennemfører
  • Skal en kompetencevurdering indeholde test og praktik eller kan den laves uden?

    • Det er skolen, der afgør, hvad der er nødvendigt til kompetencevurdering. Skolen har pligt til at vurdere også de kompetencer, der ikke er eksamensbeviser på. F.eks. logbøger, arbejdsgiverudtalelser m.m.
  • Hvilken dokumentation skal der ligge til grund ved en meritvurdering?

    • Ved bekendtgørelsesfastsat merit skal der vises dokumentation for den aktivitet, der udløser meritten jf. den relevante bekendtgørelse. Ved realkompetencevurdering beslutter skolen, hvordan vurderingen skal dokumenteres
  • Hvordan vurderes private uddannelser i forhold til erhvervsuddannelserne?

    • Med mindre det faglige udvalg har besluttet, at dele af den private uddannelse skal give merit i erhvervsuddannelsen, tæller kompetencer opnået i privat uddannelse på samme måde som kompetencer opnået på anden vis. Det, der har betydning, er hvad kursisten kan, ikke hvor eller hvordan han/hun har lært det. I vurderingen kan indgå en sammenligning af læreplanerne
  • Hvem skal underskrive GVU-planen?

    • Det skal skolen. Det er frivilligt om du også vil underskrive planen
  • Hvor lang tid gælder en GVU-plan? 

    • I op til 6 år
  • Hvad sker der, hvis kursisten ikke er tilfreds med kompetence-vurderingen og/ eller GVU-planen?

    • En GVU-plan gælder først når du har underskrevet den. Hvis du og skolen ikke er enige, kan du klage til det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen hjælper med klagevejledning
  • Kan en person, der er uddannet via GVU, komme ind på videregående uddannelse, ligesom en, der har taget en fuld erhvervsuddannelse?

    • Ja, du gennemfører den samme afsluttende prøve, modtager det samme uddannelsesbevis og har samme rettigheder som på den ordinære erhvervsuddannelse. Grunduddannelse for Voksne er ikke en særlig uddannelse, men en anden vej til samme uddannelse
  • Kan en GVU-plan være handlingsplan for en ledig?

    • Nej, GVU-planen kan ikke erstatte handlingsplanen, men Grunduddannelse for Voksne kan være en del af indholdet (eller hele indholdet) i en handlingsplan
  • Hvad gør man, hvis man ikke kan dokumentere sin uddannelse eller arbejdserfaring, som er opnået i et andet land?

    • Skolen iværksætter de nødvendige kompetencevurderende aktiviteter, der kan afdække ansøgerens faktiske kompetencer. Grunduddannelse for Voksne beskæftiger sig netop med de kompetencer, ansøgeren faktisk besidder, ikke med, hvor man har dem fra
  • Hvad koster det for en beskæftiget, at deltage på Grunduddannelse for Voksne?

    • Grunduddannelse for Voksne er gratis at deltage i. Beskæftigede kan få Godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse (VEU-godtgørelse), som svarer til 80 procent af højeste dagpengesats. Hvis arbejdsgiver udbetaler løn i uddannelsesperioden, modtager virksomheden godtgørelsen som refusion for tabt arbejdsfortjeneste
  • Hvad koster det for en ledig, at deltage på Grunduddannelse for Voksne?

    • Grunduddannelse for Voksne kan indgå som led i en handlingsplan. Den ledige vil således opretholde f.eks. sine dagpenge eller kontanthjælp under uddannelsen. Deltagerbetalingen for kompetencevurderingen og undervisningen på skolen, vil skulle afholdes af det pågældende jobcenter og/eller A-kasse
  • Kan lediges seks ugers selvvalgte uddannelse indgå i Grunduddannelse for Voksne?

    • Ja
  • Hvor skal man henvende sig, hvis man har flere spørgsmål om GVU - Grunduddannelse for Voksne?

    • Til CPH WEST, der vil guide dig videre til rette erhvervsskole - klik her for kontaktoplysninger

 

Spørgsmål vedr. lovgivning på GVU-området

I forbindelse med projektets innovations- og udviklingsarbejder, hvor nye metoder udforskes og afprøves, melder der sig løbende spørgsmål af lovgivningsmæssig karakter. Projektet indhenter i denne sammenhæng løbende svar og afklaring på disse spørgsmål hos Ministeriet for Børn og Undervisning. Du kan læse spørgsmål og svar her:

  • Spørgsmål vedr. det taxameter-tilskud, som udløses af en GVU-plan: Hvad dækker dette taxameter præcist? Den forudgående vejledningstid samt særlig den tid der anvendes på kompetencevurderingen kan jo – jf. BEK 1405 – være alt i mellem en halv dag og to uger og således op til den enkelte skole at fastsætte, så den kan vel ikke være denne indsats, der udløser taxameteret? Er det alene det forhold, at der foreligger en underskrevet GVU-plan, der udløser taxameteret?

    • Der er to takster, der tilsammen omfatter arbejdet med at kompetenceafklare en ansøger og evt. udarbejde en uddannelsesplan. Den ene takst omfatter det kompetenceafklarende forløb, altså den afprøvning og testning, der skal til for at afdække kompetencer, som ansøgeren har, men som ikke er dokumenterede. Dette forløb kan have en varighed mellem ½ dag og 2 uger. Skolen indberetter den varighed, afprøvningen varer for den enkelte ansøger, og får taksten derfor. Den anden takst er for udarbejdelse af GVU-planen. Til udarbejdelse af planen hører en del arbejde, herunder vejledning og samtaler med ansøgeren. Det honoreres med taksten for udarbejdelse af GVU-plan, der naturligvis kun udløses, hvis der rent faktisk bliver udarbejdet en plan. En kompetencevurdering, der ikke fører til en GVU-plan, udløser således taxameter for kompetencevurderingen, men ikke for GVU-planen.
  • Skal der udstedes AMU-bevis når AMU indgår i GVU?

  • Er det korrekt, at kompetencevurderingen m.h.p. GVU er at betragte som starten på uddannelsen og derfor kan omfattes af forsikrede ledige borgeres seks ugers selvvalgt uddannelse?

    • Ja, det er korrekt, at kompetencevurderingen kan omfattes af ledige borgeres ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
  • Hvordan skal denne aktivitet oprettes administrativt af skolerne i systemet?

    • Kompetenceafklarende forløb til GVU har sit eget CØSA-nr. Det findes i takstkataloget på faneblad 22.03 ÅU udenf. FKB. GVU kompetenceafklarende forløb står allerøverst i regnearket og har UVM-fags-nummer 00980.
  • En opsagt medarbejder bruger sin opsigelsestid/varsel til at få udarbejdet en kompetencevurdering og lagt en GVU-plan. Når ledigheden er indtrådt, kan pågældende gennem jobcenter få et job m/løntilskud. Vil pågældende i den situation være at betragte som beskæftiget med adgang til taxameterfinansieret uddannelse (altså uden omkostning for deltageren)?

    • Nej, vedkommende betragtes ikke som beskæftiget.
  • Kan de medarbejdere som i en opsigelsesperiode er blevet ”fritstillet” men stadig er ansat få en kompetencevurdering og lagt GVU-plan ved at henvende sig til en skole, som får det taxameterfinansieret af ministeriet (uden omkostning for deltageren/medarbejderen)?

    • Ja, så længe pågældende får løn, betragtes denne som ansat, men hverken pågældende eller virksomheden vil ikke kunne få VEU-godtgørelse, da ingen af dem har et løntab som følge af RKV'en. (I fritstillelsesperioden vil virksomheden skulle betale løn, selvom den pågældende ikke erlægger sin arbejdskraft.)
  • Hvis der viser sig behov for supplerende praktik (op til 4 uger) som kan indgå i en GVU-plan, hvordan forholder det sig med forsørgelse i praktikperioden? Hvis der er tale om en beskæftiget medarbejder, som ikke kan få opfyldt de pågældende uddannelsesmål i egen virksomhed, men i stedet finder en anden virksomhed, hvor praktikken kan gennemføres, hvordan er finansieringsforholdet så? Er praktikken, der er en del af GVU-planen, en VEU-godtgørelsesberettiget aktivitet for den pågældende arbejdsgiver?

    • Der vil være tale om taxametertilskud, men ikke VEU-godtgørelse.
  • Kan GVU indeholde erhvervsrettet påbygning?

    • Nej, GVU kan alene omfatter den ordinære EUD. Dette fremgår ikke eksplicit af bekendtgørelsen, hvilket bl.a. hænger sammen med, at bekendtgørelse er lavet før reglerne om påbygning blev fastsat. Det ligger implicit i, at en GVU har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsrettede uddannelse (lovens § 4, stk. 1).
  • Kan man som arbejdsgiver sende sin ufaglærte medarbejder på GVU og modtage VEU-godtgørelse herfor samtidig med, at man via jobrotationsordningen modtager tilskud til, at en ledige borger i samme periode kan vikariere for den fastansatte medarbejder, der gennemfører GVU?

    • Nej. Det fremgår af lovens § 98 a, stk. 3, nr. 3, at det er en betingelse for udbetaling af jobrotationsydelse, at der ikke udbetales VEU-godtgørelse for den medarbejder, der er i uddannelse (se ’Lov om aktiv beskæftigelsesindsats’ (lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012): https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142553#Kap18)  
  • Må en GVU-plan indeholde elementer fra grundforløbet (f.eks. ’Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse’, ’Hygiejne med certifikat’)?

    • Der findes ingen regler om, hvor meget af et grundforløb, der kan indgå i et GVU-forløb. I almindelighed må man formode, at en ansøger, der kan få godskrevet hele praktikdelen af uddannelsen, også har kompetencer, der kan give godskrivning for grundforløbet, så derfor ses der sjældent grundforløbsundervisning i en GVU; hvis en ansøger har så få kompetencer, at han ikke engang kan få godskrevet grundforløbet, så er det betænkeligt at udarbejde en GVU-plan.

      Der kan dog godt være detaljer fra et grundforløb, som det er nødvendigt at have med i en GVU-plan. Det gælder eksempelvist certifikater. Så hvis en ansøger mangler f.eks. hygiejnecertifikat eller førstehjælp og brandbekæmpelse, så skal det indgå i GVU-planen. Der er ikke krav om, at disse certifikater skal være opnået, inden GVU-planen udarbejdes.

      I alle GVU-forløb må man formode, at der er en rækkefølge, som det er bedst at gennemføre elementerne i - eller i hvert fald en del af dem. Det udelukker ikke, at de kan indgå i planen. Hygiejne og førstehjælp kan derfor fint indgå i en GVU-uddannelsesplan, og behøves ikke være gennemført, før uddannelsesplanen går i gang.

      Men hvis det er nødvendigt at have disse certifikater, inden den øvrige undervisning starter, så skal der selvfølgelig tages hensyn til det i planlægningen af selve forløbet. GVU-planen er jo bare listen over, hvilke dele af uddannelsen, ansøgeren mangler at gennemføre. Hvordan GVU-eleven så gør det, og hvordan det praktiske forløb bliver sammensat, kan jo være på mange måder. Men der vil ofte være nogle fag, som forudsætter andre og dem må GVU-eleven så tage først. Det er der mange eksempler på. I nogle uddannelser er der kørekort, der er en forudsætning, inden man kan nå til den sidste del af uddannelsen. I andre er findes det samme fag på forskellige niveauer. Her vil det også være sært, hvis det avancerede niveau bliver gennemført før der rutinerede. Men det udelukker ikke, at begge kan være en del af planen. I alle planer er svendeprøven/fagprøven den sidste aktivitet. Så GVU-eleven skal bare gennemføre certifikaterne, inden denne går i gang med de uddannelsesaktiviteter, hvor det er et krav, at GVU-eleven har dem.
  • Det fremgår af bekendtgørelsen for ’Grunduddannelse for voksne’, at ansøgerens adgang til GVU bl.a. forudsætter to års relevant erhvervserfaring. Der ses ikke en nærmere definition af ’relevant erhvervserfaring’. Er det alene op til skolen, at vurdere dette forhold? Hvordan må skolen ”forvalte” vurderingen af ’relevant erhvervserfaring’? Må bl.a. erfaring fra deltidsjob, deltagelse i jobprøvning eller løntilskudsjob indgå heri?

    • Relevant erhvervserfaring er sådan lidt populært sagt erfaring af samme slags, som indgår i praktikdelen af den erhvervsuddannelse, GVU-forløbet fører til. Den relevante erhvervserfaring giver jo godskrivning for praktikdelen af uddannelsen, så ansøgeren skal af erfaringen have lært det, som en ordinær EUD-elev lærer i virksomheden.

      Der er tale om 2 års fuldtidsbeskæftigelse. Hvis en ansøger har deltidsbeskæftigelse, omregnes den til fuldtidsbeskæftigelse og tæller med den omregnede varighed.

      Der er ikke noget krav om, hvordan ansøgeren har været forsørget under erfaringen. Når der er tale om et løntilskudsjob eller en jobprøvning, må det vurderes, om der har været tale om, at ansøgeren udførte arbejdet, eller om der har været tale om "kiggepraktik". Hvis ansøgeren har udført relevant arbejde, så tæller det med, også selv om det er jobcentret, der betaler hele eller dele af lønnen. Frivilligt arbejde, hvor ansøgeren udfører samme typer arbejde som i lønnet beskæftigelse, kan også være relevant. Hvis ansøgeren eksempelvis har været udsendt som U-landsfrivillig og har arbejdet i en børnehave i en periode, så vil der formodentligt være tale om relevant beskæftigelse, selvfølgelig afhængigt af, hvad hun har lavet.

      Ministeriet for Børn og Undervisning bliver også ofte spurgt, om praktiktid i en afbrudt erhvervsuddannelse tæller med, og svaret er her ja. Der er jo sådan set tale om det allermest relevante erhvervserfaring, når det handler om at ækvivalere praktiktid i uddannelsen.
  • Hvilke krav gælder til dokumentationen for to års relevant erhvervserfaring hvis denne f.eks. er erhvervet som selvstændig erhvervsdrivende eller i udlandet (f.eks. Afghanistan)?

    • Der er ingen formelle krav til dokumentationen for de to års relevant erhvervserfaring. Dette kan gøres f.eks. via arbejdsgivererklæringer, lønsedler, oplysninger om indbetaling til ATP samt interview af ansøgeren fx af en faglærer. Med relevant erhvervserfaring menes erfaring af samme type og niveau, der indgår i praktikdelen af den erhvervsuddannelse, som GVU’en skal føre til.
  • Kan skolen dispensere i forhold til kravet om de to års relevante erhvervserfaring? Eksempelvis hvis en ansøger med kun 22 måneders erhvervserfaring åbenlyst udviser de fornødne faglige kompetencer til at modtage godskrivning for praktikdelen.

    • Nej. Der er ikke nogen dispensationsmuligheder i forhold til at afvige fra kravet om de to års relevant erhvervserfaring.
  • Modsvarer ’Danskprøve 2’ (for udlændinge) samt seks måneders erhvervserfaring kompetencer svarende til 9.klasse i dansk?

    • Nej. ’Danskprøve 2’ (+ seks måneders erhvervserfaring) kan ikke umiddelbart sammenlignes med afgangsniveauet i ’Dansk’ i 9. klasse. Det er op til den pågældende erhvervsskole at vurdere, om GVU-ansøgeren har funktionelle dansk-kompetencer svarende til 9. klasses afgangsniveau. I modsat fald kan GVU-ansøgeren afvises og henvises til relevante opkvalificeringsmuligheder f.eks. FVU.
  • I hvilket omfang (angivet i tid) må underviseren på et AMU-kursus forlade klasselokalet for at coache kursister individuelt, mens de resterende kursister selvstændigt løser opgaver?

    • Det må underviseren på et AMU-kursus ikke. Med mindre der er tale om fjernundervisning skal lærer og elever være tilstede samtidigt.
  • Det er angivet i AMU-lovgivningen, at undervisningen i et AMU-kursus må organiseres med ekskursioner (tid væk fra klasserummet) svarende til ca. 20 procent af kursets samlede varighed. Såfremt skolen kan godtgøre, at målene for kurset opfyldes ved ekskursioner af længere varighed, kan dette så lade sig gøre? Eksempelvis i f. m. AMU-kurset ’Udarbejdelse af markedsanalyser’, hvor kursister skal udarbejde et spørgeskema på skolen og derefter afprøve dette uden for skolen og ekskursionen således kommer til, at overstige de 20 procent af kursets samlede varighed.

    • En sådan ’20 procent’-regel kendes ikke. Der skal være lærerdækning hele tiden. Undervisningsaktiviteten behøver ikke at foregå i et klasselokale på skolen, men kan gennemføres andre steder på skolen eller uden for skolens område.
  • Såfremt de valgfri specialefag i en EUD, der f.eks. har en samlet varighed på i alt tre uger, i en GVU-plan erstattes af AMU-elementer, skal varigheden af AMU-elementerne nødvendigvis have samme varighed, altså i dette tilfælde tre uger?

    • Ja, medmindre der kan godskrives- fx hvis vedkommende har truckbevis i forvejen og truck er et valgfrit specialefag.
  • Hvad er UVM's holdning til hvorvidt, at udgangspunktet for RKV til GVU skal være enten fagmålene for de enkelte læringselementer/fag på uddannelsen eller de overordnede kompetencemål? Mener UVM, at man kan lave en valid RKV op imod de overordnede kompetencemål?

    • Der skal tages udgangspunkt i kompetencemålene. Hvis kompetencemålene er for uklare eller meget brede, kan fagmålene tages til hjælp. Undgå ”flueknepperi”. Det er uden betydning, hvordan eleven har opnået en kompetence/lært det.
Økonomi
Uddannelsens opbygning
Optagelseskrav
FAQ
Bliv faglært på rekordtid

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder om
Ufaglært til Faglært på rekordtid

Partnere og netværksdeltagere

Region Hovedstaden - Center for HR
Krifa
Post Danmark A/S
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Se alle deltagere

Downloads

Brochurer om GVU

CPH west uddannelser Voksenuddannelsescenter